Som nyudsprunget student valgte jeg at bruge et år på at arbejde som folkeskolevikar. Arbejdstiden var meget uforudsigelig, i det jeg ofte først fik at vide, hvilke timer jeg skulle vikariere i, når jeg mødte ind om morgenen. I sagens natur risikerede jeg at have en del ventetid på skolen, mellem de timer jeg skulle vikariere i, og denne tid brugte jeg ofte på at tage på små fototure i nærheden af skolen. Til mit held viste det sig, at der om efteråret ankom en stor flok silkehaler, der slog sig ned for at fouragere på de bær, som fandtes i buskene og træerne på skolens parkeringsplads. Således havde jeg nu rig mulighed for at udnytte ventetiden mellem mine vikartimer til at fotografere denne fantastiske fugl, og det blev mit første egentlige fotoprojekt, hvor jeg fokuserede på en bestemt art. Jeg har ikke tal på, hvor mange timer jeg brugte på at fotografere silkehalerne, men da jeg også ofte blev på parkeringspladsen efter skoledagen var sluttet, blev det ikke til så lidt. Det blev hurtigt tydeligt, at der var bestemte buske silkehalerne foretrak at sidde i, så jeg stillede mig klar ved disse buske, selv om der ikke var silkehaler at se. Herefter skulle jeg blot vente på, at silkehalerne kom og satte sig tilrette. Eleverne syntes ganske vist, at det var lidt specielt, at jeg altid stod og kiggede på tomme buske og træer på parkeringspladsen, men det lykkedes da heldigvis også af og til at fremvise silkehalerne for dem. Det endte sågar med, at nogle af eleverne kom hen til mig i frikvartererne og tippede mig om, at silkehalerne nu sad på deres pladser ude på parkeringspladsen, så jeg ikke skulle stå i kulden og kigge på tomme træer og buske. Billedet der er vist her, er mit favoritbillede fra dette lille silkehaleprojekt. Billedet fungerer for mig, fordi bærrene og den afdæmpede baggrund indrammer silkehalen, der kækt kigger på beskueren for rigtigt at vise sin punkede frisure.

Anders