I foråret dækkes skovbunden af et flot hvidt anemonetæppe, men dette forgår hurtigt, når bøgen springer ud og skygger i skovbunden. Når anemonerne er forsvundet, bliver der dog plads til en anden af skovens flotte hvide blomster i skovbunden – stor fladstjerne. I foråret 2014 havde jeg netop fået mit første helt eget spejlreflekskamera. Tidligere havde jeg fotograferet med Anders’ “aflagte” kamera, men det var noget andet endeligt at få sit helt eget, og derfor skulle nyerhvervelsen fejres med en tur i skoven. Turen gik til Gribskov, hvor jeg ivrigt ledte efter motiver, og efter nogen tid faldt jeg over en stor fladstjerne, der stod i skovbunden og blev oplyst af en spinkel solstråle. Jeg knipsede løs og prøvede hurtigt at få fotograferet blomsten fra flere forskellige vinkler, inden solstrålen forsvandt, og af de billeder, jeg tog, var dette min klare favorit. Især var jeg fascineret af blomstens bugtede forløb gennem billedfladen, hvor kun selve kronen er i fokus, mens man stadigvæk fornemmer resten af planten. Ser man godt efter, opdager man, at der ligger pollen drysset jævnt ud over kronbladene og denne slags små detaljer, som man som regel ikke opdager ved første øjekast på billedet, kan jeg rigtigt godt lide.

Gitte