Solnedgang over Skelmose

Untitled_Panorama2

Den berømte landskabsfotograf Ansel Adams sagde i sin tid : “You don’t take a photograph, you make it.” eller frit oversat – du tager ikke et fotografi, du skaber det. Ved et af de seneste billeder jeg har taget er det i høj grad en læresætning jeg har haft i baghovedet.

For snart et år siden opdagede jeg for første gang et oplagt landskabsmotiv i Rold Skov. Jeg stod ved en lille skovsø inde midt i skoven og var egentligt i gang med at fotografere guldsmede og vandnymfer, da jeg lagde mærke til solnedgangens flotte farver over søen. Den gang skrev jeg en artikel her på bloggen om at lave panoramabilleder http://birdwonders.com/aktuelt-fotoprojekt-panoramabilleder/, og selv om jeg dengang var rimeligt godt tilfreds med resultatet, var det alligevel ikke helt det billede, jeg havde i tankerne. Der manglede nogle skyer på himlen til at skabe dramatik og give mere farve til billedet. Siden den gang har jeg været ved søen adskillige gange i håbet om at fange det billede, jeg har haft i tankerne. Det er blevet til adskillige mislykkedes forsøg, fordi solen skal stå helt perfekt samtidigt med, at der ikke er for mange eller for få skyer på himlen. Da vi flyttede til Sjælland, havde jeg egentligt opgivet at få taget billedet af denne skovsø, men i weekenden skulle vi hjem til Nordjylland, og jeg udnyttede muligheden til at komme en tur i Rold Skov. Jeg havde et spinkelt håb om, at der ville komme en flot solnedgang, og jeg drog derfor som så mange gange før ud til skovsøen. Jeg ventede ved søen en lille times tid før solnedgang, men skyerne blev tættere og tættere, og jeg pakkede derfor sammen for måske at kunne finde et andet motiv i tusmørket. Af uforklarlige årsager vendte jeg alligevel om, da jeg var kommet et stykke væk fra søen, og netop som jeg kom tilbage til søbredden lyste himlen op i den flotteste lyserøde solnedgang, jeg længe har set. Jeg fik travlt med at sætte kameraet på stativet og tage billeder. Hele fotoseancen varede 5-10 minutter før den lyserøde himmel blev erstattet med tusmørket, og jeg for anden gang den aften pakkede kameraet sammen.

Billedet af solnedgangen ses øverst i artiklen. Det er et panoramabillede, hvor jeg samtidigt har taget to billeder med forskellig eksponering af landskabet for at bevare farver og lys i landskabet og himlen. I alt består panoramabilledet af 14 fotos, der efterfølgende er blevet sat sammen i efterbehandlingen. Ud over de mange enkeltstående fotos, der var nødvendige at tage for at skabe dette billede, har det har krævet et lille års ventetid at få billedet på kortet, så man må sige, at det for alvor lever op til mesterens læresætning: “You don’t take a photograph, you make it.”

Anders

Bag om teknikken – Isfuglens sorte baggrund

MG_7411-500pxJeg er mange gange blevet spurgt om, hvordan det kan være, at baggrunden på dette isfuglebillede er helt sort. Det virker for mange usandsynligt, at dette kan lade sig gøre, og mange tror, at den sorte baggrund er lavet i Photoshop, hvilket den bestemt ikke er. Jeg har øget kontrasten i billedet, så de mørke farver er lidt mørkere, og de lyse farver er lidt lysere, men dette er en standardredigering, jeg foretager på alle mine billeder. Det er en nødvendighed, at jeg redigerer billederne på grund af det RAW-filformat, jeg optager mine fotos i. Hvis ikke billederne fik rettet kontrasten ville farverne være tågede og langt fra virkelighedens farver.

Hvordan opstår den mørke baggrund så? For at forstå princippet bag fremkomsten af den mørke baggrund er det nødvendigt at forstå lidt om kameraets billedsensor. Et kameras billedsensor har et dynamisk omfang, der afgør hvornår et billede fuldstændigt mangler detaljer i de hvide eller sorte områder i billedet. Man kan let komme i situationer, hvor kameraets dynamiske omfang er mindre end forskellen på de lyseste områder i motivet og de mørkeste områder i motivet. I en sådan situation må man som fotograf beslutte sig for, om man vil have detaljer i den lyse eller mørke del af fotoet. Situationen er lidt den samme som når man kører bil og solen står lavt i horisonten så man næsten bliver helt blændet – hvis man ser ud på vejen, bliver det næsten umuligt at aflæse instrumentpanelet, og hvis man ser ned på speedometeret, bliver man fuldstændigt blændet af solen, når man kigger op igen. Det er det samme princip der gør sig gældende ved dette foto.

Isfuglen befandt sig ude i en skovsø, der var omgivet af træer på alle sider, og billedets baggrund er underskoven, der var i dyb skygge på grund af trækronen. Ude i søen var der langt mere lys, end der var i underskoven, fordi der ikke var nogle træer, der rigtigt skyggede for lyset. Dette skabte en situation, hvor der var meget mere lys på isfuglen, end der var på baggrunden. Forskellen i lyset på isfuglen og baggrunden var så stor at jeg skulle vælge enten at belyse isfuglen korrekt og så få en helt mørk baggrund eller at belyse baggrunden korrekt så isfuglen blev alt for lys og uden detaljer. Det naturlige valg var selvfølgelig at få detaljer i isfuglens fjerdragt, hvilket så ville resultere i, at baggrunden blev helt mørk. Det skal hertil siges at jeg sagtens kunne se baggrundens detaljer med mine egne øjne, men en kamerasensors dynamiske omfang er ikke så stort som øjets evne til at skelne lys og mørke detaljer. Derfor kan man ret let bruge baggrundslyset kreativt til at skabe mørke baggrunde som på dette billede, men det kræver at man som fotograf er opmærksom på fænomenet. Principielt er et billede taget på denne måde en fuldstændig modsætning til et silhuetfoto, hvor motivet er helt sort, og baggrunden er korrekt belyst.

Anders