Vinteren har i år med undtagelse af en kort periode ikke budt på de store snemængder. Sne giver nogle spændende fotomuligheder om vinteren, men når der ikke er sne, er vinteren en af de mere udfordrende årstider som naturfotograf. I år har vinteren dog budt på et par spændende ugler, der har været omdrejningspunktet for vores fotografering de seneste måneder. I december stod fotomenuen på sneugle og i løbet af februar, kom der så en høgeugle til dessert. Begge ugler kommer nordfra og er her kun på en begrænset visit inden de igen forlader Danmark. Sneuglen er allerede trukket væk igen, men høgeuglen holder i skrivende stund stadigvæk til på sin faste plads.

Ugler er normalt vanskelige at fotografere, fordi de fleste danske ugler er nataktive, men disse fjerede skønheder fra nord jager i stedet om dagen, hvilket gør dem til ideelle motiver. Selv om de er dagaktive er det dog stadigvæk en udfordring at få gode billeder af uglerne. Høgeuglen sidder gerne højt i træerne, og sneuglen holdt til i et åbent landskab, hvor det ikke var let at komme tæt på den. Fuglefotografering er en af de mest tidskrævende discipliner, der er inden for naturfotografering og selv om motiverne er medgørlige, kommer man let til at bruge mange timer, før der kommer nogle gode billeder på kortet. Foråret er på vej med mange nye motiver, men ind til da står fotomenuen fortsat på “Ugle fra nord”.

Fugle har altid været mine foretrukne motiver. Især småfuglene er rigtigt sjove at følge, og så er de relativt lette at have med at gøre, da mange af arterne ikke er så sky. Som regel bruger jeg skjul, når jeg fotograferer småfugle. Foran skjulet har jeg lagt lidt foder for at lokke fuglene til. Dette virker godt til mange småfugle samt stor flagspætte og skovskade. Især om vinteren er denne metode effektiv, men den virker hele året.

Billederne, man tager på denne måde, kan dog meget let blive ensformige ,så i øjeblikket eksperimenterer jeg med at fange fuglene i nogle mere spændende miljøer. Det er en sjov udfordring, men det kan også give grå hår i nakken, når fuglene konstant sætter sig alle andre steder end der, hvor jeg har tænkt mig, at de skal sidde. Foderets placering i forhold til stedet fuglen skal sidde, alternative siddepladser, fuglens adfærd og siddepladsens udformning er alle faktorer, der påvirker om fuglen vælger at sætte sig det “rigtige” sted.

Generelt bevæger fuglene sig i nogle bestemte mønstre når de skal hen til lokkefodderet, hvilket man som fotograf kan udnytte til at placere sig rigtigt i forhold til den siddeplads, man ønsker at fotografere fuglen på. Yderligere kan man under fotograferingen udnytte at fuglene har vidt forskellig adfærd. Fugle som kernebider, grønirisk og dompap er alle glad for at blive siddende ved foderet i lang tid ad gangen, mens mejserne som regel hurtigt snupper et frø for derefter at flyve igen. Mejserne er som regel også lavere i fuglenes hakkeorden, og man kan bruge denne hakkeorden til at forudsige, hvornår hvilke fugle ankommer. Det sker tit at fuglene bliver skræmt væk fra foderet. Nogle gange er det pga. spurvehøgen, men som regel flyver de uden nogen åbenlys grund. Hvis fuglene er fløjet uden grund vil sortmejse og topmejse være hurtigst tilbage ved foderet. De er tilsyneladende nederst i hakkeordenen og udnytter, at der ikke er andre fugle ved foderet, der kan jage dem væk. De kommer som regel inden for 15-30 sekunder efter de andre fugle er fløjet væk. Ved at kende sortmejsens og topmejsens normale ruter hen til foderet, bliver det derfor muligt at rette kameraet hen på de siddepladser, disse arter plejer at benytte på vej hen til foderet. Metoden er ikke fejlfri, men ganske ofte er det muligt at have komponeret billedet næsten inden fuglen er ankommet. Dette hjælper meget ved fotografering af mejserne, da de sjældent sidder stille mere end et par sekunder ad gangen. Topmejse og sortmejse efterfølges som regel af blåmejser og musvitter, hvorefter dompap og grønirisk indfinder sig efterfulgt af kernebider.

Som ved al anden naturfotografering skal man dog være tålmodig for selv om man forbereder sig godt og aflæser fuglenes adfærd og bevægelsesmønstre, kan det stadigvæk tage en del tid at få de rigtigt gode billeder på kortet.

Anders

Jeg har altid haft mit primære fokus på fuglefotografering, men selv om der bruges mange kræfter på fuglene, er der dog også tid til at fotografere nogle andre motiver. I øjeblikket har jeg kastet mig over panoramafotografering, hvor jeg forsøger at gengive flotte landskaber.

Panoramabilleder har et meget bredt format, og dette kan opnås på to måder. Enten fotograferer man med en meget kraftig vidvinkel for derefter at beskære billedet i top og bund, eller også sætter man flere billeder sammen til et billede ved hjælp af computeren, og der er fordele og ulemper ved begge metoder. Hvis man fotograferer med en meget kraftig vidvinkel for derefter at beskære billedet, får man færre detaljer i billedet, end man gør, hvis man sætter flere fotos sammen på computeren. Til gengæld er det meget hurtigere og lettere at fotografere et enkelt billede med vidvinklen, end det er at fotografere flere billeder for derefter at sætte dem sammen. Der er dog grænser for, hvor brede vidvinkler man kan få, og man kan derfor alligevel let blive nødt til at sætte flere billeder sammen på computeren, hvis man eksempelvis vil vise et landskab, der er meget bredt.

Jeg har ikke en kraftig vidvinkel og har derfor valgt at benytte metoden med at sætte flere fotos sammen til et enkelt billede for at fotografere de brede landskaber.  Objektivet, jeg bruger, er et 18-55mm objektiv, der fulgte med kameraet, og købes det brugt bør det kunne fås for et par hundrede kroner – køber man et nyt kamera følger et sådant objektiv ofte med som en billig pakkeløsning. Det er altså ikke nødvendigt at købe sig fattig i udstyr for at komme i gang med panoramafotografering, og man kan også sagtens bruge et almindeligt lommekamera.

For at sætte billederne sammen på computeren bruger jeg programmet Microsoft ICE, der gratis kan hentes på Microsofts hjemmeside. Det er utroligt let at bruge, og mit indtryk er, at det giver et rigtigt flot resultat. Jeg har lavet en ganske hurtig sammenligning med Photoshops mulighed for at lave panoramaer, og jeg foretrækker resultatet fra gratisprogrammet. Det er muligt, at min opfattelse af Photoshops panoramafunktion vil ændre sig med tiden, men uanset hvad er Microsoft ICE et rigtigt godt bud, hvis man ønsker at begynde med panoramafotografering.

Panoramafotografering er ikke så vanskeligt at få taget hul på, men der er dog nogle ting, man skal være opmærksom på, når der fotograferes panoramalandskaber. Det kan lade sig gøre at fotografere panoramaer håndholdt, men jeg vil på ingen måde anbefale dette. Selv bruger jeg et solidt stativ for at sikre, at billederne ikke er rystede og for at sikre mig, at billederne passer sammen i kanterne, når de efterfølgende skal sættes sammen på computeren. Jeg bruger et ganske almindeligt kuglehoved til at lave mine panoramaer med. Der kan opstå forskydninger i motivet, når kameraet ikke kan justeres frem og tilbage på stativhovedet, hvis der er en del af motivet, der er meget tæt på kameraet, men ved de landskaber jeg har taget, har jeg endnu ikke haft nogen problemer, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på. Når man tager billederne, er det meget vigtigt, at der er en del af motivet, der overlapper på billederne. Som udgangspunkt skal man sørge for, at ca. 1/3 af motivet i hver side af billedet er overlappende med nabobilledet. Dette er en nødvendighed for, at computeren kan sætte billederne korrekt sammen, når de skal laves til et panorama.

Billedet øverst på siden er taget i Rold Skov og er lavet af otte billeder i bredden. Hvert af disse otte billeder er sammensat af tre billeder for at opnå detaljer i både de lyse og mørke områder, men en dybere gennemgang af denne teknik må vente til et senere blogindlæg. Alt i alt er der altså taget 24 fotos for at skabe ovenstående panoramabillede. Jeg er nogenlunde tilfreds med motivet, men jeg er stadigvæk i gang med at fotografere dette landskab, så jeg håber på at få endnu flottere billeder af stedet.

Anders