Jeg har, siden jeg var ganske lille, holdt utroligt meget af at betragte havens fugle på foderbrættet, når de om vinteren kom for at forsyne sig af det udlagte foder. Da jeg begyndte at fotografere, var det derfor også havens fugle, jeg først prøvede kræfter med. De er som regel ikke så sky, men til gengæld vimser de hurtigt rundt og er derfor vanskelige at følge med kameraet. Jeg har, siden jeg begyndte at fotografere, brugt adskillige timer i mit fotoskjul for at fotografere disse fascinerende fugle, men selv om der oftest kommer billeder ud af anstrengelserne, er der dog også dage, hvor fuglene ikke gør, som man ønsker. Dagen, hvor rødhalsen herover blev fotograferet, var en af disse dage. Jeg havde lagt lidt mos ved siden af foderbrættet for at få et dekorativt miljø at fotografere småfuglene i, men der var ingen af fuglene, der satte sig på dette, og i det hele taget var det en lidt stille dag. Efter at have tilbragt et stykke tid i skjulet opdager jeg, at der sidder en rødhals i en busk ganske tæt ved fotoskjulet. Jeg drejer forsigtigt kameraet over mod den og tager et par billeder, hvorefter rødhalsen flyver ned i foderet for derefter at flyve væk igen. Ifølge et gammelt sagn har rødhalsen fået sit røde bryst, da den fløj op til Kristus på korset og fik en dråbe af hans blod på sig.

Anders