Norge er et fantastisk flot land med fossende elve, høje fjelde og storslåede landskaber, men det kan være en stor udfordring at gengive denne fantastiske natur på fotos. For et års tid siden var jeg sammen med min far på familiebesøg i Norge, og kameraet var selvfølgelig en trofast følgesvend. Jeg havde på forhånd i tankerne, at jeg gerne ville have billeder af rindende vand og vandfald, men da det var en ret kort visit, vidste jeg også, at der ikke var megen tid at fotografere i. Jeg brugte på forhånd tid på at søge på nettet efter vandfald i nærheden af Oslo, men der var ikke meget at komme efter, så da færgen lagde fra havn, havde jeg egentligt ikke nogen ide om, hvor jeg skulle tage hen for at fotografere.

Efter ankomsten til Norge og en god nats søvn, begiver vi os ud for at lede efter vandfald. Vi kører lidt rundt på må og få, mens vi nyder synet af de flotte omgivelser. Efter et stykke tid støder vi på en brusende elv, men de små ujævnheder, der er i elven, kan næppe betragtes som et rigtigt vandfald. Jeg bruger en del tid på at fotografere vandet og finde interessante motiver, men da vi tager afsted igen, er det ikke rigtigt lykkedes at få et billede på kortet, jeg er helt tilfreds med.

Da vi om aftenen tager hen til familien spørger jeg, om de kender til et Vandfald i nærheden og minsandten om jeg ikke får at vide, at der er en elv med et vandfald, i byen de bor i – blot nogle få hundrede meter fra deres hoveddør. Den næste dag over middag begiver jeg mig ned til elven for at se vandfaldet og lede efter vinkler, der kan give interessante billeder. Det første sted jeg stiller mig er på en gangbro, der krydser elven og giver et godt udsyn til vandfaldet. Middagslyset er ret hårdt og skyggerne på vandfaldet er ikke så pæne, men jeg kan godt lide vinklen, hvorfor jeg noterer mig, at jeg skal komme tilbage til broen senere på dagen for at få et bedre lys. Jeg går videre langs elven for at lede efter motiver, men der er ikke nogen, der springer mig i øjnene, og jeg har heller ikke held til at finde flere spændende vinkler på vandfaldet. Tilbage hos familien går tiden hurtigt, og jeg når ikke ned til vandfaldet om eftermiddagen. Først da mørket begynder at falde på, ser jeg mit snit til at få lidt frisk luft og gå ned til vandfaldet. Jeg har ikke de store forventninger til eventuelle billeder, da jeg regner med, at det er blevet for mørkt til at fotografere. Til min store overraskelse viser det sig dog, at vandfaldet er oplyst om aftenen, og det er derfor stadigvæk muligt at tage billeder. Jeg sætter kameraet op på broen og forsøger mig med forskellige kompositioner. For at give vandet den silkebløde effekt vælger jeg at bruge en lang eksponeringstid. Kameraet klikker, mens jeg nyder synet af det flotte vandfald, og efter en halv times tid, er der kommet et par billeder på kortet, jeg er godt tilfredse med. Jeg pakker udstyret sammen, og en god naturoplevelse rigere trasker jeg tilbage.

Dagen efter bliver brugt på familiesammenkomst, men om aftenen tager jeg sammen med min far og hans bror ud for at lede efter elge. Vi finder en enkelt, men det er meget mørkt, så billederne bliver kun til dokumentation. Næste morgen vender vi snuden hjemad og kan på færgen slappe af og tænke tilbage på en fantastisk tur i godt selskab, med landskaber og natur man kun kan være imponeret over.

Anders