I de kolde vintermåneder kommer gråsælerne i land for at føde deres unger. Indtil de små hvide unger er store nok til at komme med ud i havet, ligger de på stranden sammen med deres mor. Det var dette syn, der mødte mig en kold januardag på den lille tyske ø Düne, der ligger ved siden af Helgoland.

Jeg var et par dage før ankommet til Helgoland sammen med Anders i håbet om at se sæler og især de små plyssede unger, som Anders havde fortalt om, var højt på ønskelisten over motiver, jeg gerne ville fotografere. Efter en god nats søvn havde vi snart været en tur rundt på Düne, men det eneste vi så, var voksne sæler og nogle få store unger, der havde smidt den hvide babypels. Optimismen var efterhånden svundet en del ind, og vi tænkte, at vi nok var kommet for sent til at nå de små plyssede sælunger i denne sæson. Senere mødte vi dog  en biolog, der fortalte, at der lidt længere henne ad stranden var en få dage gammel sælunge, hvilket fik humøret til at stige med flere grader.

Både Anders og jeg har stor respekt for dyr, så vi gik stille og roligt rundt og med god afstand for ikke at skræmme sælerne, der lå og dasede på stranden. Vi ledte et stykke tid og begyndte at spekulere på, om vi mon havde overset den, men vi blev enige om at fortsætte hen ad stranden. Det viste sig at være et fornuftigt valg, for herefter gik vi omkring en klit, og der lå den: en lille bitte hvid sæl et par hundrede meter foran os lige ved siden af sin store velpolstrede mor. Nøj, hvor var den sød. Vi stod længe og betragtede den på rigtig god afstand. Den strakte sig og så ud til at være rigtig magelig, men til sidst mavede den sig om bag moren, og vi vendte vi om og tog tilbage til hotellet og varmen.

Næste dag tog vi af sted igen med målet at finde den lille sæl igen, og vi fandt den hurtigt, da den ikke havde flyttet sig mange meter siden dagen før. Vi begyndte med at observere sælerne i en halv times tid fra en god siddeplads i klitterne. Herefter blev vi enige om, at den bedste måde at komme hen mod sælerne ville være at kravle stille hen mod dem. Vores kravletur begyndte ikke så langt fra vandkanten, men mindst 50 meter fra sælungen og moren. Mens vi mavede os frem, dukkede der pludselig en anden voksen sæl op ude i vandet. Den svømmede hen i mod os, mens vi blev liggende ganske stille. Det var en meget stor sæl, og den kom tættere og tættere på. Til sidst var den under 20 meter fra os, da den pludselig stoppede op og stirrede på os. Anders sagde, at jeg skulle være klar til at rejse mig, hvis den kom tættere på, for selv om sæler er søde, skal man have stor respekt for deres tandsæt. Sælen begyndte igen at svømme hen mod os, og da den var kommet næsten helt ind til kanten under 10 meter fra os, hævede Anders sit hoved op fra stranden, så den kunne se, at vi lå der, og at den nu var kommet tæt nok på. Den standsede op og kiggede lidt forundret på de to menneskesæler, der havde valgt at tilbringe dagen med at ligge på en strand fyldt med isdækkede sten, men til sidst besluttede den sig for, at det nok var bedre at returnere til vandet, og vi kravlede videre. Vi fortsatte med at mave os meget langsomt hen mod de to sæler, der slet ikke tog notits af, at vi var i nærheden. Moren kiggede op en enkelt gang for at se, hvad vi var for nogle, men lagde hovedet ned ligeså hurtigt igen og sov videre. Det var noget af en oplevelse at ligge der på stranden blandt sæler.

Jeg havde kun øje for ungen, og kameraet var konstant rettet mod den, men efter en times tid, syntes jeg stadig ikke, at jeg havde fået det billede, jeg gerne ville have. Så skete der noget. Moren vågnede op og begyndte at nusse sælungen.

Det var bidende koldt, og selvom jeg bogstaveligt talt var lagt på is, var det bare helt fantastisk at se mor og unge lege og kærtegne hinanden. Det var dét øjeblik, jeg ubevidst havde ventet på, og i stedet for blot at fokusere på billeder af ungen, mavede jeg mig i stedet flere meter bagud for at kunne have begge sæler i billedet. Det gav pote, og med kameraets udløser i bund, fik jeg en række helt specielle billeder af kærligheden mellem mor og unge, som det ses på billedet.

Gitte